I sognets sydvestlige hjørne ligger Danmarks Naturfonds skovejendom, Højris Mølle, som Naturfonden købte i 1993. Naturfondens ejendom omfatter 60 ha.som oprindeligt har været en del af den jord, der hørte til ejendommen Højris Mølle. Midt i dette område ligger Højris Møllegårds bygninger, der ligesom dambruget i bunden af ådalen er privatejede, og dermed ikke tilgængelige for offentligheden.
Som navnet antyder, har der været en vandmølle på stedet. Oprindeligt var det vand fra kildevældene syd for bygningerne, der drev møllen. Først i 1825 blev åen opstemmet, og en ny mølle blev bygget ved åen. Den nye mølle fungerede som stampemølle, hvor man fremstillede papir af gammelt papir, strå og klude. Denne lille virksomhed blev dog udkonkurreret på grund af den hastigt voksende industrialisering, så fra 1880 var Højris igen en kornmølle.
Omkring 1930 blev der opstillet et lille privat elværk, som blev drevet af vandmøllen, så elektriciteten gjorde sit indtog på møllegården. Fra 1942 fik hele området dog elektricitet fra Himmerlands Elforsyning, og dermed ophørte man med at udnytte vandkraften her ved Højris. Selve mølleværket har været i det lille bindingsværkhus, der ligger på dambrugets areal, der er dog kun underfaldshjulet tilbage.

Ejendommen Højris Mølle
Ejendommen Højris Mølle gennenskæres af Sønderup Å, der på denne strækning danner naturligt skel mellem Støvring og Aars Kommuner. Ådalen er en dyb erosionsdal med sidedale og terrasser. Området er udpeget som nationalt geologisk interesseområde, og en geologisk cykelrute går da også gennem Højris Mølle. Hele området er pålagt fredsskovspligt, og engen og overdrevet er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om særlige naturtyper.

Rig flora
Nærmest åløbet findes et eng- og kærområde, med en særdeles rig flora og fauna. Der lever oddere i dette område, og også isfuglen og storken (fra Vegger) kan man være heldig at se i dalbunden.
Skoven bestå hovedsagelig af eg, ikke store flotte træer, men krogede stammer der vokser tæt. Det skyldes, at skoven har været udnyttet som stævningsskov, dvs. man har fældet alt træ på et skovstykke, hvorefter træerne vokser naturligt frem igen ved skud fra stødene. Derfor kommer træerne til at stå så tæt og får de krogede stammer. Når skoven var nystævnet, så de nye tynde skud ud som ris, så måske er det derfra, navnet Højris stammer.

Fredning
Fredningen af Højris bestemmer, at egekrattet skal bevares, og der må kun plantes eg, som er vokset frem fra frø. der stammer fra området. Danmarks Naturfond vil desuden arbejde for at fortsætte med stævningsdriften i egekrattet.
Naturfonden har anlagt en natursti gennem området. Turen er 3,5 km lang, og der er kun adgang til fods. Man starter ved P-pladsen sydvest for dambruget. Her er opsat kort over området, og man kan tage en folder. Turen er utroligt smuk og kan varmt anbefales på alle årstider. I det tidlige forår og i regnfulde perioder vil det være en god ide at have gummistøvler på , da der kan være meget vådt på en del af strækningen.
I den nordlige ende af området findes en lille fredelig lejrplads, hvor der er vand og toilet.